Lundenæs Slot
august 2023
Af Elmo Flaskager
Hvor Middelaldervejen og Drivvejen ned gennem Vestjylland til Slesvig skar de vandrige åløb, lå de kongelige slotte Lundenæs Slot, Vardehus Slot og Riberhus Slot som strategiske vagtposter. De skulle befæste kongens magt i det fjerne Vestjylland. I dag er der kun tomter eller borgbanker tilbage.
Lundenæs Slot lå som en borg med en vindebro over til slotsgården mod øst, bygget som et forsvarsværk kombineret med et vagt- og forsvarstårn, omgivet af mur og voldgrav. Men uindtageligt har slottet ikke været! Skjern Å snoede sig tæt nord om Lundenæs Slot for derefter at sno sig videre syd om Damsø og ud til Ringkøbing Fjord med fri adgang til havet. I de lave enge havde Lundenæs Slot rige naturressourcer i form af især græs til studeopdræt og i åen flere laksegårde. Peder Svendsens tegning er fra bogen ”Vestjyske fortællinger og sagn”, bind 5 af Jon Høgh.
Lundenæs Slot er sandsynligvis fra 1100-tallet, bygget i samme periode som de romanske kirker i området og navngivet efter det næs, som Skjern Å og Omme Å dannede, inden de løb sammen vest for Lundenæs. En af de første kilder har noteret, at kong Erik af Pommern i 1406 holdt retterting på slottet. En anden kilde nævner, at dronning Margrethe den Første i 1387 pantsatte slottet til Ribebispen for 300 mark sølv. Pantet indløstes dog igen i 1407, hvorefter slottet og Lundenæs len blev forpagtet og forvaltet af skiftende adelige lensmænd.
I middelalderen lå der i Region Midtjylland mindst 300 borge. I Ringkøbing-Skjern Kommune findes der i dag seks synlige borgrester med Lundenæs borgbanke som den mest synlige. Umiddelbart vest for Lønborg Kirke lå engang borgen Kongsgård, og vest herfor ligger Lønborggård, som engang hed Lønborg Bispegård under Ribebispen. Disse slotte og borge har efterladt en kulturarv med spændende fortællinger om konger og riddere, krige og fejder og om politisk og økonomisk magt i middelalderens Danmark.
Flere krige eller fejder har også fundet sted ved Lundenæs Slot. Den største var Grevens Fejde. En efterårsdag i 1534 flammede det blodrødt over Lundenæs Slot, Kongsgård og Lønborggård. I Europa rasede religionskrigene mellem protestanter og katolikker. I Danmark kom det til en borgerkrig mellem Rantzau landsknægte og skipper Clements bondehær, hvorved både Lundenæs Slot, Kongsgård og Lønborggård nedbrændte. Johan Rantzau støttede hertug Christian, mens skipper Clemens bondehær støttede den bondevenlige og fængslede kong Christian den Anden. Rantzaus hær var for mægtig, og skipper Clement måtte vige. Hertug Christian blev konge som Christian den Tredje. En af kong Christians første handlinger var at stække bisperne og gennemføre Reformationen i 1536.
Frem til år 1621 lå Lundenæs Slot på borgbanken. Men en altødelæggende brand hærgede Lundenæs Slot. I stedet for at genopbygge slottet, valgte kongen at nyopføre Lundenæs Slot ved Ladegården omkring 5-600 meter nord for borgbanken. I 1660 tog Frederik den Tredje magten ved et statskup og indførte enevælde i Danmark. Året efter blev Lundenæs Slot sat til salg og samtidig nedgraderet til herregård.
Men i århundreder var al retspleje, politisk og økonomisk magt fra Skjern Å til Limfjorden, fra Vesterhavet til Den jysk Højderyg forvaltet af lensmændene på to vestjyske slotte, Lundenæs Slot med sæde for Lundenæs Len i syd og Bøvling Slot med sæde for Bøvling Len i nord. Til de to len hørte en række herreder. Til Lundenæs Len hørte bl.a. Bølling Herred og det store og tyndtbefolkede Hammerum Herred, senere også Nr. Horne Herred syd for Skjern Å. I forbindelse enevælden i 1660 blev lensvæsnet i 1662 afskaffet og erstattet af amter, så Lundenæs Len sammen med Bøvling Len blev til Lundenæs og Bøvling amter. Omdannelsen til Ringkøbing Amt skete i 1793.
I dag rejser der sig i det flade landskab en seks meter høj borgbanke på 65 x 55 meter og en 1 meter høj banke øst herfor. Borgbanken, der er uden synlige bygningsrester, er undersøgt af Nationalmuseet flere gange. Det viste sig, at slottet hvilede på tilhugne, firkantede pæle, støttet af svære kampesten. Desuden konstaterede man, at der herfra var fjernet granitkvadersten til brug som fundament i andre bygningsværker på egnen, fx til jernbanebroen over Skjern Å, hvor broens fredede fundament består af kvadersten fra anlæggelsen af jernbanen i 1875.
I 1933 blev borgbanken tinglyst som et fredet fortidsminde med en FM-sten på toppen af banken.
På Skjern Udviklingsforums hjemmeside findes en mere udførlig beskrivelse af Lundenæs Slot og herregård. https://www.skjernudviklingsforum.dk
Tegningen af Lundenæs Slot øst for Aanum er udført øst-vest med slotsgården længst mod vest, staldgården i midten og ladegården mod øst. I dag står blot hovedbygningen tilbage og kaster lidt glans over en svunden tid som slot og herregård. Ifølge BBR er hovedbygningen fra 1660, mens lokale historikere mener, at den er fra slutningen af 1700- tallet. Det er dog ikke den på tegningen viste. Tegningen er fra bogen ”Vestjyske fortællinger og sagn”, bind 5 af Jon Høgh og tegnet af Peder Svendsen.
Laksegård
Laksegården ved Lundenæs omkring 1930. De kraftige stolper står tilbage, mens tremmeværket var blevet afmonteret nogle år forinden. Fisk og især laks fra Skjern Å har til alle tider været en vigtig indtægtskilde og et solidt fødegrundlag for egnens befolkning. Nær Lundenæs Slot var der opført to laksegårde, i Skjern Å og Omme Å. En laksegård bestod af en række nedrammede egestolper, der udgjorde fangstanlæg for de store mængder af laks i åen. Samtidig fungerede laksegårdene som broer over de to åer. Foto P. Th. Graversen/Ringkøbing Fjord Museer.