Under bøgen
8. april 2022
Bænken er den 3. i rækken af Gnagsbænke og er sponseret af Frode Madsens Fond. Indvielsen fandt sted den 8. april 2022
"Under bøgen" er udgivet på albummet "Er du hjemme i aften" fra 1978, og som er Gnags´ 5. studiealbum.
Sangen blev også udgivet på singleplade som bagside til albummets titelsang og har lagt titel til en af gruppens opsamlingsalbum fra 1988.
"Under bøgen" er et af gruppens største hits, som de fortsat spiller til koncerter mere end 44 år efter udgivelsen, og som af nogen er beskrevet som det nærmeste, Gnags er kommet en nationalsang.
Bænken står syd for Skjern Kirke ved krydset Ånumvej/Vardevej.
Lun luft og lysegrøn solspættet himmel
Det er forår og jeg sidder her
På bænken under bøgen
Der kommer Ejner, mon han sætter sig ned
Jo jo, der ka godt være fler
På bænken under bøgen
Ejner han siger det i grunden er synd
At vi kender så lidt til hinanden
Her i byen
Åh ja a
Man ser så klart
Sådan en forårsdag
Lun luft og lysegrøn solspættet himmel
Det er forår og jeg sidder her
På bænken under bøgen
Der kommer Anna, mon hun sætter sig ned
Jo jo, der kan godt være fler
På bænken under bøgen
Anna hun siger det i grunden er synd
At vi kender så lidt til hinanden
Her i byen
Åh ja ja
Man ser så klart
Sådan en forårsdag



