Egon Søgaards Bro

Ny tekst 27.12.2020

Af Elmo Flaskager

Egon Søgaards Bro blev indviet den 28. september 2018 som den femte i rækken af ”Skjern Smukke Broer”. Formand for Skjern Udviklingsforum, Lars Foged, sagde ved indvielsen, at der ligesom ved etableringen af de tidligere broer havde været et konstruktivt samarbejde mellem Ringkøbing-Skjern Kommune ved Jens Cordius og Skjern Udviklingsforums Broudvalg ved Bent Olsen om opførelsen. Skjern Udviklingsforum har indsamlet midler til broens fint dekorerede glaspartier med et designoplæg fra arkitekt Bo Christensen og fulgt op særdeles kreativt af grafiker Anna-Marie Møller. Panserglasset har været lagt i hænderne på Keld Sandahl. Lars Foged sagde desuden, at de ni udvalgte fiskearter og den smukke vandranunkel alle forekommer i Kirkeå. Fiskevalg og tekster er udtænkt af Lars Foged og Frede Haukrogh.

Egon Søgaards bror, Erling Stenholdt Poulsen, sagde ved indvielsen, at Egon Søgaard nu har ”fået et varigt minde i den by, han elskede så højt” og fremhævede bl.a. Egon Søgaards evne til at trække virksomheder til byen og hans mod til det lokalt upopulære forslag om en genslyngning af Skjern Å. ”Han stod ved sine synspunkter, selvom det kostede.”

Indvielsen sluttede med, at 125 af Kirkeskolens elever sang brosangen ”Godmorgen, lille land” skrevet til Storebæltsbroens indvielse i 1998. Egon Søgaards Bro blev støttet økonomisk af Vestjysk Bank, Ringkøbing-Skjern Museumsforening, Skjern Papirfabrik, JB Autolakering, Partner Revision og Anne Mette og Jørgen Obling.

Egon Søgaard

Med navnet ”Egon Søgaards Bro” har Skjern Udviklingsforum ønsket at sætte et minde over en mangeårig erhvervs- og foreningsmand, politiker og borgmester, Egon Stenholdt Søgaard Poulsen.

Han er født i en landmandsfamilie den 27. april 1931 i Søby i Rind sogn som den ældste i en søskendeflok på tolv. Senere flyttede familien til Sejrup ved Thyregod, hvor Egon Søgaard gik i skole. Han har senere fortalt, at skolen ”var en god ting for mig, og jeg havde næsten i alle de syv år, min skolegang varede, den meget respekterede Carl Jørgensen som lærer. Hans store viden, især på det historiske område, kom til at præge min tilværelse.” I 1945 blev Egon Søgaard konfirmeret i Thyregod Kirke - den samme kirke, hvor salmedigteren N.F.S. Grundtvig i året 1797 bekræftede sin dåbspagt. Allerede som 12-årig var Egon Søgaard kommet ud at tjene ved landbruget, og i 1947 kom han i tre års købmandslære hos købmand Laurids Rahn i Brande.

Efter endt uddannelse som købmand i 1950 rejste Egon Søgaard til Skjern, hvor han fik ansættelse hos Carl Jensen, Uldvarehuset i Østergade 17. Carl Jensen havde i 1949 anskaffet sig en vævemaskine, som han placerede i bagbygningen til Østergade 17. Det blev Egon Søgaards ansvar dels at rejse ud som sælger, dels at arbejde i væveriet og ekspedere kunderne i Uldvarehuset. Virksomheden fik navnet Polar, og da virksomheden voksede, opførte Carl Jensen i 1951 en fabriksbygning på Svinget 12 og flyttede produktionen dertil.

Fra 1951 til 1952 var Egon Søgaard indkaldt som værnepligtig soldat ved Intendanturkorpset og blev under tjenesten uddannet som korporal. Efter tjenesten blev stillingen i Skjern genoptaget, nu i Tæppefabrikken Polar på Svinget 12. Men Egon Søgaard ønskede at gøre selvstændig karriere og forpagtede i 1955 Tæppefabrikken Polar sammen med værkfører Bjørn Christensen. Tre år senere, i 1958, købte Egon Søgaard og Bjørn Christensen fabrikken og drev den sammen, så Bjørn fabrikerede plaider, rejsetæpper og flonelssvøb, mens Egon Søgaard fabrikerede autobetræk. Denne del flyttede Egon Søgaard i 1966 under firmanavnet ”Søgaards Autobetræk” til nye lokaler bag ved Skjern Trikotage-Farveri. Fabrikken voksede med hele ni rejsegilder i de næste 20 år og blev en af de store i branchen med fabrik i Norge og salgsafdeling i Sverige. I 1986, da han var blevet borgmester, valgte Egon Søgaard at hellige sig politik på fuld tid og solgte fabrikken til sine to sønner, Poul og Ejner Søgaard Poulsen. De drev fabrikken frem til 1993, hvorefter virksomheden blev solgt til Autofin A/S i Hammel.

Egon Søgaard var mangeårigt medlem af Det Konservative Folkeparti og blev valgt til Byrådet i 1966 til 1971 og igen i 1978 og frem til kommunesammenlægningen i 2007. I flere omgange var Egon Søgaard formand for Teknisk Udvalg, og som borgmester fra 1986 til 1990 formåede han at trække flere virksomheder til byen - bl.a. Velux, ligesom han som formand for EUC (Efteruddannelsescenter) i Skolebyen fik en aftale i stand med Dansk Husflidsselskabs bestyrelse om, at den erhvervede EUC’s bygninger i Skolebyen til en efterskole. Det første elevhold begyndte i 1990 med 80 indskrevne elever under navnet ”Den Danske Husflidsefterskole”, senere ændret til ”Den danske Design- og Håndværksefterskole”, DHE.

Gennem adskillige år havde Egon Søgaard bestyrelses- og formandsposter i I/S Vestkraft og Elsam. Sidstnævnte var et samarbejdsorgan for seks jysk-fynske kraftværksselskaber.

Egon Søgaard var et naturmenneske og boede i mange år i Albæk med udsigt til Skjern Å-dalen og kunne efterhånden se, at åens udretning i 1960’erne var en katastrofe. Åens selvrensende effekt var forsvundet. Til mange landmænds forargelse udtalte borgmester Egon Søgaard på DRTV i efteråret 1986, at "reguleringen af Skjern Å var en forbrydelse mod naturen i ådalen" og at åen måske burde føres tilbage i det gamle åleje. Hermed blev Egon Søgaard ”vinterens mest udskældte mand”. Der var vrede læserbreve og hårde angreb på landboforeningens generalforsamling, og på næsten alle Venstres generalforsamlinger fik Søgaard ”dårlige karakterer”. I et interview med Dagbladet siger Egon Søgaard, at det ikke har været behageligt, ”jeg kan ikke fordrage at blive skældt ud. Jeg vil hellere diskutere problemerne på fredelig vis, man opnår sjældent noget ved at være vred.” Men i maj 1987 vedtog Folketinget med alle de gamle partier, som i sin tid vedtog udretningen, at stemme for genopretningen, og en kold, stormende og regnfuld efterårsdag i oktober 2000 åbnede prins Joachim et skot, der ledte Skjern Å ind i de nye slyngninger. Men anlægsarbejdet, der blev igangsat i juni 1999, blev først endeligt afsluttet i slutningen af 2003. Resultatet af genslyngningen blev Nordeuropas største genopretningsprojekt.

Loven om genopretningen omfattede 2200 ha ud af de 4000 ha, der blev afvandet i 1960’erne-erne og inddrog de nederste 20 km af Skjern Å samt en del af Omme Å og Gundesbøl Å. De resterende ca. 1800 ha af det gamle område, der blev afvandet, udnyttes fortsat til landbrugsdrift.

Skjern Enge har som det eneste danske naturområde modtaget den europæiske pris, Europa Nostra, begrundet i, at der i engene er skabt gode vilkår for natur- og dyreliv, både til gavn for mennesker og dyr. Ådalen er desuden udpeget som Natura 2000-område på grund af sin store betydning for en række sjældne og beskyttelseskrævende plante- og dyrearter.

Sideløbende med sit virke som fabrikant og politiker var Egon Søgaard også kulturelt engageret og blev i 1950’erne medlem og periodevis formand Skjern Ungdomsforening, medlem af Skjern Menighedsråd fra 1965-1973, medstifter og medlem af bestyrelsen for Kirkeligt Samfund fra 1959-1981 og formand fra 1970 til 1981 og i årene 1976 til 1980 tillige medlem af Kirkeligt Samfunds Hovedbestyrelse. Som formand for Skjern Turistforening købte Egon Søgaard på en auktion i 1994 skiltet ”Tøjhuset Mads Andersen Skjern” fra filmserien ”Matador”. Fra 1972 til 2005 var Egon Søgaard formand for Skjern Museum (senere Skjern-Egvad Museum), som han sammen med museumsdirektør Kim Clausen udviklede til et kendt økomuseum på det museale Danmarkskort.

Egon Søgaard blev slået til ridder af Dannebrogordenen den 16. december 1991 indstillet af Skjern Håndværker- og Industriforening samt Museumsnævnet.

Egon Søgaard døde 76 år gammel den 28. marts 2008 og fik sit hvilested på Skjern Kirkegård.

Kilder

JydskeVestkysten, den 28. september 2018

Egon Søgaards levnedsbeskrivelse - indsendt til Ordenskapitlet v/Birgith Norsgaard Søgaard

Dhe’s jubilæumsskrift, 2015, side 25

politica, 36. årg. nr. 1 2004, 71-87 side 78 v/Anders Branth Pedersen

Skjern Dagblad, den 28. marts 1987

Åskov Kanofart, Historie

Naturstyrelsen, Skjern Aa genslyngning

Ringkøbing-Skjern Dagblad, den 14. november 2012