Klosterengen

Byrummet længst mod vest, her er der åbne vidder og højt til himlen.

Det er byrummet hvor der er både sti og udsyn til Skjern Å dal.

Fra Amagervej følger man den snoede sti langs Kirke Å, om sommeren græsser køer på markerne, og i vinterhalvåret ser man ofte svaner flyve lavt hen over området, og kan høre gæssenes gækken på engene i Skjern Å dal.

På turen er der opstillet udsigts trapper så man kan komme op over den høje bevoksning for frit udsyn.

Holder man til venstre passerer man en bro over Kirke Å som fører til en sti langs Ganer Å helt frem til den indhegnede fenne lige før diget langs Skjern Å dal.

Holder man til højre kommer man til en sø med 2 platforme hvor man sikkert kan komme tæt på vandet for fiskeri og rekreation.

Ved søen er der etableret en grillplads med overdækkede bænke som er til fri afbenyttelse.

Ved grillpladsen kan man læse områdets historie på det store oplysningsskilt.

Tag kikkerten med og kravl op i Fugletårnet, her er der frit udsyn over den spændende natur – kom helt tæt på Ganer Å ved Platformen for enden af Grill pladsen.

Går man mod syd/vest fra grillpladsen kan man også komme til broen der går over Kirkeå og kommer derfra til stien, der fører ud til Skjern Enge. På vej ud til broen kan man skyde genvej på 2 stier med trædesten gennem sivene.

Går man mod nord/øst fra grillpladsen, fører stien til en stor blomstereng langs de høje træer, og følger man stien langs Ganer Å kommer man først til en af de 10 Black Stones, som er placeret i hele Den grønne Korridor, og lige efter kommer Akvariet, hvor man kan få et kik ind i Ganer Å. Ved Akvariet er der en fin lille P-plads.

Går man langs blomsterengen og fortsætter mod øst på Amagervænget kan man passere Amagervej og gå gennem læbæltet, og få et kik ud på Amagerskolens store boldplads med træningsbane. Du kan også gå ind i læbæltet til højre og finde Fuglereden med den mystiske Black Stone.

Du kan møde et rigt dyreliv i den åbne eng: svaner – gæs – fiskehejre – isfugl – fisk - insekter.

Stierne er velegnede til både gå, løbe og cykelture.

 

Velkommen.

Link til plancherne i Klosterengen

 

Natur: Åer og ådale

Natur: Odderen og isfuglen

Natur: Klimaforandringer

Historie: Stenalder, bronzealder og jernalder

Historie: Stormfloder

Aktiviteter: Spor efter dyrene

 

Tilbage

De overdækkede borde og bænke ved grillpladsen.

Nældens takvinge.

Foto: Kirsten Ostersen.

 

 

Se vedligeholdelsesaftalen mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Klosterengen.

Step up trin til udsigt over Kirkeå.

Foto: Kirsten Ostersen

31. maj 2024

Ny Oldagerbro.

Den gamle bro var i meget dårlig og usikker forfatning. Derfor skulle der sættes en ny op. Det blev en standardbro, hvor Skjern Udviklingsforum betalte lidt ekstra for at få lavet en flot rækværk.

 

 

Birger klipper snoren, så den nye bro kan benyttes.

Modelskibe ved søen i Klostereng ved indvielsen den 9. september 2017.