Læringspunkter Den Grønne Korridor Skjern
30.9.2020
Til
Lene Rydal Jørgensen
Nordeafonden
Den Grønne korridor Skjern – Historik, erfaringer og læring!
Som supplement til den stringente slutrapport vedrørende den Grønne Korridor Skjern, sagsnummer 02-2014-1915, som kan findes andetsteds på Skjern Udviklingsforums hjemmeside, har vi fra Skjern Udviklingsforums bestyrelse lyst til at dele projektets historik, erfaringer og læring dels med Nordeafonden, dels med læserne af denne hjemmeside.
Derfor denne beretning, som gerne skal understrege følgende af vores læringspunkter:
- Et hvert projekt starter med en klar vision baseret på et grundigt forarbejde og identifikation af stedets potentialer
- Vigtigt med en solidt funderet base, f.eks. i en folkelig forening med demokratisk valgt bestyrelse – in casu det nyoprettede Skjern Udviklingsforum
- Fra starten vigtigt med en alliance med kommunens politikere og forvaltning
- Ansøgninger til fonde skal naturligvis leve op til fondenes kriterier
- Når man går fra ide og ansøgning til etablering, er det strengt nødvendigt med en projektorganisation og stringent processtyring
- Inddragelse af borgerne i et så stort projekt som vores tager tid og kan ikke omgås. Altafgørende for projektets overlevelse og medejerskab
- Som i dette komplekse projekt med mange endepunkter med ”hårde” eller ”bløde ” mål, som f.eks stianlæg eller inddragelse og formidling, skal ingen mål glemmes. Projektet bliver stærkt ved at der slås på alle strenge
- Succeser skal fejres og det er de blevet hos os. Intet delprojekt uden inddragende borgerfester og hyldest. Korridoren tilhører alle og æren tilfalder alle de mange medvirkende
- Formidling af projektet for besøgende er vigtig på tavler eller elektronisk f.eks, med QR-koder eller hjemmeside. Vi har brugt begge dele flittigt
- Løbende pressedækning og løbende formidling på sociale medier har været afgørende for folkelig forankring
- Forankring af driften skal på plads tidligt i anlægsfasen for at involvere borgere i ”produktet” og det skal cementers i skriftlige aftaler med myndigheder og andre foreninger.
- Ting tager tid. Dette projekt har været undervejs i 6-7 år under devisen, at når en elefant skal spises, skal det være i små bidder. Vi har faseopdelt det store projekt for at kunne rumme det
- Så store projekter og over så lang tid som vores vil løbe ind i modstande, det være sig borgerklager, sygdom hos centrale personer, politiske forhandlinger m.v. Organisationen skal kunne rumme og tackle modstande
- Energien fra et vel gennemført projekt kastes tilbage til moderforeningen, der nu har erfaring og power til nye projekter
Kort historisk baggrund fra 2007
Ved kommunalreformen i 2007 dannendes Ringkøbing-Skjern Kommune af 5 tidligere kommuner, Skjern, Ringkøbing, Hvide Sande, Egvad og Videbæk. Mange lokale netværk i de enkelte byer skulle flettes sammen i en ny virkelighed.
Ret snart meldte behovet sig for, at der i den vidstrakte Ringkøbing-Skjern Kommune, Danmarks geografisk største, stadig var et lokalt engagement i de tidligere centerbyer. Mange andre kommuner har naturligt én stor centerby, vores kommune 5 ligeværdige. Behovet for en lokal stemme og et ”forum” for debat lokalt var basis for etablering af Skjern Udviklingsforum i 2012 under foreningens første formand Mette Madsen, som sad frem til 2017 – herefter med undertegnede Lars Foged som formand.
Skjern Udviklingsforum kastede sig ud i opgaven at etablere en borgerdrevet forening, som skulle genfinde og understøtte Skjern bys ånd og sjæl i den nye virkelighed og omsætte tanker til identitetsskabende lokale aktiviteter, som kunne puste nyt liv i byen. Skjern er Danmarks yngste købstad og i egen selvforståelse en dynamisk handels-, uddannelses- og industriby, som aktuelt er vokset videre end sin rolle som oplandsby for det lokale landbrug. Skjern er fremdeles omkranset af store landbrugsområder og mod syd af Skjern Ådal med den genslyngede Skjern Å og engene i den vidtstrakte ådal
De spæde aktiviteter i foreningen handlede om at samle folk om specifikke opgaver, pynte byen op, lave velkomstgrupper, men ret snart tog man fat på projektet ”Skjerns Smukke Broer” med renovering og nyfortolkning af foreløbig 7 flotte broer over Kirkeå, der løber gennem et grønt bånd gennem Skjern by over en strækning på 4,5 kilometer. Broernes fornyelse var startskuddet, initieret af Bent Olsen. Alle broer fik navne efter navnkundige skjernborgere, og i efterforløbet har de i alt 23 broer over Kirkeå gennem Skjern fået navne - ud fra devisen, at man navngiver, det man elsker, og når en ting har et navn, går det fra ”ingenting” til ”noget”. En vigtig pointe, når der snakkes om identitet.
Potentialet i et relativt forsømt, grønt park- og naturområde gennem Skjern bys mange kvarterer, med konneks til Skjernådalens store natur, lå lige til at samle op. Og det gjorde Skjern Udviklingsforum. Arkitekt Bo Christensen skitserede et ambitiøst og omfattende projekt, som blev den fælles visuelle forankring for den videre diskussion. Vi har erkendt, at netop denne fælles billeddannelse fra starten har været at uvurderlig betydning for processen og ikke mindst for at givet befolkningen en forståelse at, hvad målet var. Eng- og naturarealerne var for våde til bebyggelse, og de repræsenterede egnens forskellige naturtyper fra skov og hede over bypark til krat og store enge. Kirkeå var over årene blevet genslynget og med rent vand fraset den vestjyske okker.
Ansøgning om den Grønne Korridor 2014
De mange gode tanker om at samle Skjerns borgere og videre udvikling i en borgerdrevet proces omkring de grønne områder blev omsat i en ansøgning til Nordeafonden om midler til formålet. Ansøgningen er at finde andetsteds på denne hjemmeside, men bærende for hele projektet var bl.a. disse overskrifter
- By- og borgernær natur og naturformidling
- Grøn infrastruktur og nye by-oplevelser
- Det gode liv forankret i lokale fællesskaber
- Fortællingen om vandets vej
- Ophold og rekreative formål
- Motion og leg og bevægelse
- Lokale regnvandsløsninger
- Sammenhæng til en evt. kommende Skjern Å Nationalpark
Nordeafonden så potentialet i det beskrevne projekt og bevilligede 6, 2 mill. kroner, som nu skulle realiseres på bedste måde.
Projektgruppe og projektleder 2015
Fra starten havde Den grønne Korridor kommunal opbakning, dels økonomisk, dels politisk. En væsentlig faktor i ethvert større projekt.
Skjern Udviklingsforum indså hurtigt, at der måtte en professionel, lønnet tovholder knyttes til projektet. En person, Søren Fredriksen, med deltidsstilling i naturforvaltningen i kommunen og en tidligere ansættelse med formidling af den evt. kommende Skjern Å Nationalpark, blev ansat for en 3 års periode til at koordinere projektet Den Grønne Korridor i projektfasen.
Borgermøder og workshops – også med skoler og institutioner - fulgte. Lokale grupper dannedes for hvert af de 5 byrum i korridorens 4-5 km lang forløb. Man valgte selv byrummenes navne. Vigtigt for ejerskabet, og endnu mere vigtigt, at borgerne kom med forslag til indhold i de forskellige byrum
En styregruppe under Skjern Udviklingsforums bestyrelse blev dannet fra start bestående af 6-8 personer med forskellige kompetencer, og vi holdt særdeles hyppige møder helt frem til indvielsen af størsteparten af Den Grønne Korridor i september 2017.
Etableringsfasen 2016-2017
Ethvert godt projekt starter med en god planlægning, og vi tog os god tid til at involvere så mange som muligt i processen, netop for at give ejerskab og ansvar til mange. Det lykkedes til fulde. Fra en lille flok ambitiøse frontløbere med løs struktur og usikre mål blev der relativt hurtigt skabt fem "byrumsbander”, som tog over på opbygning og vedligehold i parløb med projektleder, arkitekt, styregruppe og entreprenør. Det første spadestik blev taget den 12.10.16 hvorefter entreprenørmaskinerne gik i gang med stier, bakker, legeanlæg, forberedelse til beplantninger m.v. Byrumsbanderne var med undervejs, og det har vist sig rigtig vigtigt for engagementet. Størstedelen af tilplantningen blev foretaget af de frivillige og skolebørn blev involveret i plantninger omkring skolerne. Hvem vil passe på og vedligeholde noget, som man ikke finder nyttigt eller har ejerskab til?
Byrumsbander 2017 -
En bæredygtig relation til de ansatte i kommunens vej - og parkafdeling lå os på sinde fra starten. De frivillige skulle ikke tage arbejdet fra nogen, men tilføre byen og Den Grønne Korridor nogle ressourcer, som ellers ikke var blevet udmøntet. Egentlige driftskontrakter mellem hhv. kommunen, de enkelte byrum og bestyrelsen i Skjern Udviklingsforum har været uvurderlige som redskab, og en gang nedskrevet er det lettere at fravige det skrevne i fuld og gensidig forståelse for virkeligheden. Knasterne var høvlet af!
Formidlingsgruppen 2017 -2020
Et meget vigtigt element i den Grønne Korridor er at udbrede kendskabet til Skjerns kulturhistorie, natur og ikke mindst relationen til vandet, som har været vores ven og fjende gennem flere århundreder. En formidlingsgruppe bestående af frivillige skribenter, fotografer og meddelere, samt en tilkøbt naturvejleder for visse elementer, sad sammen over et år og producerede de i alt 36 store formidlingstavler, som ses på standere i de enkelte byrum. Emnerne har drejet sig om klima, byens udvikling, livet i gamle dage og nu, leg og læring i naturen, formidling om korridorens flora og fauna m.m.
Indvielsen den 9. september 2017
Med deltagelse af daværende miljøminister Esben Lunde laseren, borgmester Ivar Enevoldsen, sangeren og skjernpigen Elisabeth Gjerluff Nielsen, Nordeafonden samt 4-500 skjernborgere blev Den Grønne Korridor med de fem foreløbige byrum, Skovkanten, Byengen, Anlægget, Urskoven og Klosterengen indviet på festligste vis. Se billeder andets steds på hjemmesiden.
Man brugte naturligvis korridorens nyopførte folkescene i engen foran Skjern Kirke, hvor flere folkefester, grundlovsmøder, gudstjenester m.m. senere har fundet sted.
Alle vore ambitioner var blevet indfriet, vi kunne smukt krydse af i vores to-do-liste fra ansøgningen til Nordeafonden og måtte erkende at et projekt med stor folkelig forankring var fuldført og sat i solid drift i et samarbejde mellem kommunen og en lang række frivillige i regi af Skjern Udviklingsforum. Foreningen havde i mellemtiden fået over 600 betalende medlemmer og gevaldig medvind.
Vandhaverne 2017-2020
Tilbage i det store projekt lå planerne om at aktivere en tidligere ferskvandstank beliggende stort set i Korridorens midte. Den underjordiske tank var blevet overflødig i 2016 ved nedlæggelse af et af Skjerns vandværker, Ny Søndre Vandværk. Vandtanken lå som en Tornerose og sov under jorden og kunne på sine bedste dage rumme 2,7 millioner liter vand til Skjerns forbrug. Nu skulle den nedbrydes eller genbruges. Ødelægge eller nyfortolke.
Arkitekt Bo Christensen og Skjern Udviklingsforum pressede på for genbrug og fik kommunalt medløb og en grundfinansiering på 450.000 kroner. Dette kom til at danne basis for at indsamle i alt 5,2 millioner kroner fra diverse fonde, herunder noget af Nordeafondens bidrag til Den Grønne Korridor. Projektbeskrivelsen fra 2019 kan findes på denne hjemmeside.
En masse formalia, som der ikke i dette skrift levnes plads til, skulle gennemleves og overkommes. Landzonetilladelse, vandafledningstilladelse, byggetilladelse, ejendomsoverdragelse fra forsyningsselskabet til Ringkøbing-Skjern kommune, vandindvindingstilladelse og legepladsgodkendelse var nogle af delelementerne, og dertil kom en klage, der gav et års opsættende virkning.
Projektets tekniske gennemførelse har været behæftet med store udfordringer, da betonen viste sig af særdeles hård og høj kvalitet. Vi var dog ambitiøse og projektet gik fra kun at omfatte Vandtanken til at omfatte to andre haverum. Refugiet og Sandpuden samt to smukke og svungne broer, Frode Madsens Broer, over Kirkeå. Projekt ”Vandtanken” fra 2014 blev nu til projektet ”Vandhaverne” i Skjern, og som sådanne kunne de efter hårdt slid, tusindvis af mails og utallige byggemøder indvies den 19. september 2020.
Som prikken over i’et kunne den erfarne formidlingsgruppe fra Den Grønne Korridor trække på sin viden og kunnen og præsentere 4 flotte formidlingstavler om "Vandets vej", "Vandværkerne i Skjern”, ”Områdets historie” og ”Vandhaverne som perlen i Den Grønne Korridor”. Den nærliggende Kirkeskoles lærere og levere har bidraget med læringstavler og nærvær i vandhaverne. De tre haverum appeller til børn og voksne i forskellige aldre og giver inspiration til leg, læring og oplevelse af vand og natur.
Fremtiden 2020
Vandhaverne får – ligesom de øvrige byrum - en vedligeholdelsesbande, som skal drifte det store anlæg teknisk, - ”den blå bande” - mens de grønne områder passes af kommunen og ”en grøn frivillige bande” i fællesskab.
Den Grønne Korridor i sin helhed kører nu i fast gænge, og det er bestyrelsens ambition at tilføre et stort nyt element årligt. Indtil videre har 50 støbte fuglekasser udsmykket af stedliges kunstnere fundet plads i korridoren i 2019, ligesom en solid udsigtsplatform over et åsving med plads til folk og kørestole er etableret i år 2020 for nye midler.
Korridoren bruges flittigt af Skjerns borgere enten som cykel- eller gå vej eller til oplevelser, samlingssted eller blot mødested. Korridoren blev Skjerns ”vold”, hvor man mødes og hilser.
Skjern Udviklingsforum har vokset sig stor med Den Grønne Korridor, der som projekt har affødt så meget goodwill og anerkendelse, at foreningen med succesen i ryggen har kastet sig over andre store projekter i Skjern, bl.a. Gentænk Skjern, som er en paraply for store og små projekter af fysisk og social art.
30. september 2020
Lars Foged
Formand for Skjern Udviklingsforum
Slutrapport til Nordeafonden
Her finder du den afsluttende rapport, som er afleveret til Nordeafonden.
Rapporten indeholder 5 punkter, som tilsammen fortæller om projekt Den Grønne Korridor Skjern.
Rapporten til Nordea er suppleret med den tekst, du ser her på siden.
Siden er illustreret med billeder fra Korridoren.
