Når jeg bliver gammel
Bænken syd for Enghaven hedder ”Når jeg bliver gammel”
”Når jeg bliver gammel” er fra studiealbum nr. 14 ”Mr. Swing King” fra 1989. Albummet og koncertturnéen blev en kæmpe succes, især ”Mr. Swing King” og "Når jeg bli'r gammel". Musikken var bl.a. inspireret af caribisk musik som følge af en Gnags-turné til Cuba og Nicaragua i 1988. Gnags optrådte i 1989 for 100.000 tilskuere ved Grøn Koncert.
Fredag den 25. oktober 2019 blev den første af flere bænke inspireret af Gnags´ sangunivers indviet.
Medarbejderfonden for VKR Gruppen er sponsor for GNAGS-bænken.
Peter AG kiggede forbi, prøvesad bænken, filosoferede over bænke, samtale, samvær og det at mødes og sang "Når jeg bliver gammel" sammen med det lokale orkester Dan von Dan Dan.
Det blev en fantastisk dag med over 250 deltagere. Her var skjernboere og gamle skjernboere, der havde læst om begivenheden på Facebook og havde så valgt at lave en udflugt til Skjern, for at overvære begivenheden.
Det er med vilje, at der står Gnagsbænkene i flertal, for der er flere undervejs og som vil blive opstillet forskellige steder i Skjern.
Nyd billederne fra dagen og se videoen, hvor Peter AG og Dan von Dan Dan spiller "Når jeg bliver gammel".
I løbet af fredagen blev begivenheden vist på TV Midt Vest, på landsdækkende TV2´s 19 nyheder, artikler i flere aviser og omtalt i P4 Midtvest flere gange i løbet af lørdag formiddag. Det er superflot og god omtale for vores by.
Når jeg bliver gammel
Når jeg bliver gammel
Så vil jeg sidde på en bænk
Der hvor havet slår ind over molen
Og ta imod duglette perlestænk
Af hav, når det glitrer i solen
Når jeg bliver gammel
Skal bugten være så fuld af liv, der hvor havet slår ind
At du kan fange det lis'så let
Som en dreng med et net på en bambuspind
Når jeg bliver gammel
Så vil jeg sidde på en bænk
Der hvor havet slår ind over molen
Og spise mandler med mynthe-stænk
Og æbler med lommekniv i solen
Når jeg bliver gammel
Skal bugten være så fuld af liv, der hvor solen går ned
For intet liv gemmes væk
For at forsvinde helt alene med sin ensomhed
Når jeg bliver gammel
Så vil jeg sidde på en bar
Der hvor havet slår ind over molen
Og dele rødvin med memoirer
Med de andre gamle i solen