Månedens Skjernborger

Ideen til ”Månedens Skjernborger” kom frem på borgermødet den 9. november 2011.

Bestyrelsen arbejdede videre med ideen, og fik lavet aftale med Skjern Dagblad om, at de ville bringe en artikel hver måned med ”Månedens Skjernborger”.

Der blev også lavet en aftale om sponsorering af blomsterbuketter til den person, der blev Månedens Skjern borger.

Bestyrelsen bad Skjerns borgere sende forslag til bestyrelsen, om hvem de syntes, der
havde ydet noget særlig, så Skjern var et godt sted at ”Bo, leve og arbejde”, og som fortjente at blive hædret.

Der kom rigtigt mange forslag, og der blev hver måned valgt en borger, der skulle møde op i den forretning, der var sponsor for månedens buket.

Her blev begrundelsen for hædringen læst op og butikken overrakte buketten. 

Dagbladet lavede en flot artikel med billede af overrækkelsen.

Skjern UdviklingsForum nåede, at hædre ca. 50 borgere som ”Månedens Skjernborger” inden der blev lukket ned.

De fire butikker der sponsorerede buketterne var: Super Brugsen – Akacia – Lenes Blomster – Jacobs Blomsterforum.

 

Tilbage